Kent Nielsen afviser sejrspres og fyringstrussel

Kent Nielsen i Silkeborg IF, SIF

Kent Nielsen føler sig hverken fyringstruet eller tvunget til sejr i næste kamp mod Lyngby

Det kører slet ikke for Silkeborg efter oprykningen til 3F Superligaen, men selv om holdet endnu ikke har vundet efter ni spillerunder, tager cheftræner Kent Nielsen situationen med ophøjet ro.

Mandag tabte holdet 0-3 hjemme mod OB, og man står foran et svært kampprogram den kommende tid.

I næste runde kommer Lyngby på besøg, men derefter hedder menuen FC København, FC Midtjylland og AGF i nævnte rækkefølge.

Derfor kunne Lyngby-kampen ligne den klart bedste mulighed for endelig at få en sejr og ikke ende med at blive hægtet af i bunden. Men sådan ser Kent Nielsen det ikke.

“Vi er ikke pisket til at vinde – ikke hvis vi taber til Lyngby og vinder resten (af kampene, red.),” siger han.

Trods det svære kampprogram og den sløje form maler træneren ikke fanden på væggen.

Ronnie Schwartz, Silkeborg IF, SIFvideo

Schwartz: AGF-målmand snakker meget

Ronnie Schwartz snød Aleksandar Jovanovic på et straffespark i dagens Superliga-kamp mellem AGF og Silkeborg IF

“Vi tænker ikke i sandsynligheder – vi tænker i, hvordan vi skal vinde den næste kamp,” siger han.

Ni kampe i streg uden sejr og en sidsteplads i rækken afstedkommer ofte fyringsrygter. Dem tænker Kent Nielsen dog ikke på.

“Det er jeg blevet for gammel til. Det er et vilkår, når vi sætter os i det varme sæde,” siger han.

Silkeborg-træneren er dog opmærksom på situationen i Superligaen, hvor man mandag så Esbjerg fyre sidste sæsons bronzetræner John Lammers.

“Lunten er blevet kortere og kortere generelt i Superliga-klubber, men det er ikke noget, som jeg tænker over,” siger han.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her