• Udtalelse

Klopp garanterer: Ingen Liverpool-spillere bliver tvunget på banen

Jürgen Klopp, Liverpool
Getty Images
Annonce

Flere Premier League-spillere har ytret deres bekymringer om en genstart af ligaen. I Liverpool vil ingen blive tvunget til at spille, siger Jürgen Klopp

Onsdag vendte en lang række Premier League-trupper tilbage til træningen efter mere end to måneders fravær.

Det var også tilfældet i Liverpool, hvor spillerne trænede i hold på skifte i løbet af dagen.

Endnu er der ikke kommet en officiel dato for, hvornår Premier League igen kan startes op, men når det sker, har spillerne i Liverpool lov til at blive væk, hvis de er bange for konsekvenserne. Det fortæller manager Jürgen Klopp.

“Det er spillernes beslutning, og sådan er det. Jeg sagde følgende før dagens træning: ‘Du er her af egen fri vilje. Normalt skriver man under på en kontrakt og skal være der, når jeg siger det, men i denne situation, må du godt blive væk, hvis du ikke føler dig sikker’,” udtaler tyskeren ifølge Sky Sports og fortsætter:

“Der er ingen begrænsninger, straf eller noget. Det er deres egen beslutning, og vi respekterer den 100 procent.”

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.