• Reaktion

Klopp i tvivl om flere nøglespillere til Crystal Palace-møde

Jürgen Klopp, Liverpool
Getty Images
Annonce

Der skal tages en beslutning i Liverpool om, hvorvidt flere af klubbens profiler skal spille eller sidde over i lørdagens kamp mod Crystal Palace

Liverpool møder lørdag eftermiddag Crystal Palace, hvor man spiller for at fortsætte den suveræne stime af kampe uden nederlag i dette års Premier League.

De tre point skal dog givetvis vindes uden nogle af klubbens største profiler, da der er skader og træthed at spore i truppen.

Mohamed Salah og Andy Robertson har begge døjet med skader på det seneste og er derfor tvivlsomme. Det skal i særdeleshed overvejes, hvorvidt egypteren skal spille.

“Han har trænet hele tiden, han har været her (under landskampspausen, red.), men kun det vi har bedt ham om. Vi skal være forsigtige med de her ting. Der skal træffes en beslutning,” siger Klopp ifølge Independent.

Derudover skal trænerstaben også vurdere spillere som Fabinho, Roberto Firmino, Alisson og Georginio Wijnaldum, der alle har været på landsholdstjeneste.

“For de andre kan jeg ikke sige noget med sikkerhed. I dag (fredag, red.) er der en vigtig træning, hvor vi skal vurdere de spillere, der er kommet sent tilbage.”

Klopp melder dog Virgil van Dijk helt klar til kamp, selvom forsvarsstjernen ikke spillede den sidste kamp for Holland.

Liverpool møder Crystal Palace på udebane lørdag klokken 16.00.

Loading