• Udtalelse

Klopp: Manchester United ender nok i top fire

Jürgen Klopp, Liverpool
Getty Images
Annonce

Inden søndagens opgør mod Manchester United siger Liverpools manager Jürgen Klopp, at han tror, at De Røde Djævle skal spille Champions League næste sæson

Søndag aften venter der lidt af et brag, når Liverpool tager imod Manchester United på Anfield.

Senest de to hold mødtes endte det 1-1, hvilket er Liverpools eneste pointtab indtil videre i denne sæson.

Manager Jürgen Klopp har en klar plan om at få revanche, selvom han anerkender modstanderens styrker.

“Vi spillede ikke, som vi gerne ville i Manchester, men det kan vi tænke på til næste år. Vi slog dem på Anfield i sidste sæson, så det skal vi forsøge at gentage. Men United er et rigtig, rigtig godt fodboldhold,” siger Klopp ifølge Daily Mirror og tilføjer:

“De er talentfulde, rutinerede, og der er en masse potentiale på banen. Jeg tror, de kvalificerer sig til Champions League i denne sæson. Så selvfølgelig kan de slå os, men de kan kun spille så godt, som vi tillader dem.”

Opgøret mellem de to evige rivaler fløjtes i gang søndag klokken 17.30.