• Nyhed

Klopp ser frem til skæbnekamp: Salzburg kan stadig gøre det – og det kan jeg lide

Jürgen Klopp, Liverpool FC
Getty Images
Annonce

Liverpool skal minimum have uafgjort ude mod RB Salzburg for at sikre avancement i Champions League, men manager Jürgen Klopp er glad for spændingen

Der er altid et vist pres på, når man er forsvarende Champions League-mester. Men ikke desto mindre kan Liverpool risikere at ryge ud af årets turnering, hvis de taber ude mod RB Salzburg tirsdag. Hvis Napoli samtidig slår Genk på hjemmebane ville det nemlig betyde farvel til The Reds, men det generer ikke manager Jürgen Klopp voldsomt.

“Jeg forventer ikke at vi går videre. Jeg forventer, at vi spiller den bedste kamp, vi kan spille,” udtaler tyskeren ifølge Football365.

“Salzburg var meget glade, da de slog Genk og vi spillede uafgjort mod Napoli. Nu har de en finale mod os. Napoli var også glade, for de skal bare møde Genk.”

“Vi er forberedte. Salzburg skal vinde mod Liverpool, det er muligt, og det kan jeg godt lide. Vi er stadig vanvittigt ambitiøse, og vi vil løbe for vores liv. Vi kommer ikke hertil og tænker, at vi skal dominere Salzburg,” tilføjer Klopp.

RB Salzburg-Liverpool spilles tirsdag kl. 18.55.

Loading