• Nyhed

Klopp storroser Chelsea-talenter forud for indbyrdes opgør

Getty Images
Annonce

Mason Mount og Tammy Abraham har ikke blot imponeret folk i og omkring Chelsea. Også Liverpools manager Jürgen Klopp har lagt mærke til talenterne

Mens Tammy Abraham lige nu er delt topscorer i Premier League med syv mål i de første fem kampe, har Mason Mount også gjort opmærksom på sig selv med tre mål og flere flotte præstationer.

I Liverpool har man også lagt mærke til de to unge spilleres pludselig gennembrud, og manager Jürgen Klopp har store roser tilovers for både de to unge spillere og resten af Chelsea-mandskabet.

“Det er et virkelig spændende hold. Det minder mig om mit hold i Dortmund for år tilbage, da de var meget unge – endnu yngre end det hold, Chelsea har nu. Folk snakkede om, hvor unge de var, men de spillede kun, fordi de var gode nok, ikke fordi de var så unge,” udtaler tyskeren ifølge Goal og tilføjer:

“De hentede Christian Pulisic denne sommer for 50 eller 60 millioner euro, og alle spillerne omkring ham er det samme værd. Tammy Abraham er en 60-millioner-spiller, Mason Mount er også 60 millioner værd, hvis ikke mere.”

Liverpool møder søndag netop Chelsea i Premier League på Stamford Bridge.