Klopp: Vi kæmper mod os selv

Liverpool-manager, Jurgen Klopp, forudser, at spillerne i højere grad skal overvinde sig selv end Porto-mandskabet i aftenens hjemmekamp

Liverpool har en sikker 5-0 føring fra første kamp med i bagagen inden CL-returkampen i aften mod Porto på Anfield. Klopp’s mandskab forventes at kunne cruise sig videre til næste runde uden problemer, men Klopp er dog opmærksom på, at der er en risiko for, at spillerne ikke kan sætte sig nok op til kampen. I modsætning til Porto, der vil kæmpe heroisk for den spinkle chance:

“Dette er en test for holdet, en stor udfordring. Kampen er ikke kun en udfordring for vores spil, vores evner, vores form. Den vil teste det, der er allermest vigtigt for et mandskab, der vil vinde. Nemlig vores mentalitet,” skriver Klopp på Liverpools hjemmeside

“Vores indstilling i aften, hos spillere, fans, alle omkring holdet, vil vise mig meget mere om, hvor vi er i vores udvikling, end nogen Premier League-match mod hold som Manchester City, United, Spurs og så videre. Det er i kampe som den i aften, man kan lære mest om sig selv og sin egen motivation.”

Liverpool, Manchester United

Liverpool-legende: De vinder på Old Trafford

Liverpool fører suverænt Premier League, og den tidligere stjerne Dirk Kuyt tror, at de gode resultater fortsætter ude mod Manchester United

Den tyske manager opfordrer sine spillere til at vise deres sult efter at vinde for hele verden. Og ikke tøve et øjeblik, når de møder modstanderne:

“I aften skal vi vise, vi vil det mere end dem. Det tror jeg, vi kan. Siden sejren i første kamp har jeg fornemmet på spillerne, at de har forstået, at der et stykke arbejde, der skal gøres færdigt. Og at de ikke vil løfte foden fra speederen bare et enkelt sekund.”

 

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her