Klopp vil have hævn mod Chelsea

Jürgen Klopp håber, at Liverpool kan slå tilbage mod Chelsea, når de lørdag møder hinanden i Premier League

Onsdag slog Chelsea FC Liverpool ud af Carabao Cup, da de vandt med 2-1 på Anfield.

Det nederlag håber Liverpool-manageren Jürgen Klopp, at de kan hævne, når de lørdag mødes igen.

“At slå tilbage er en pligt i sportens verden og en stor del af det, som jeg elsker. Man møder altid hinanden to gange på en sæson. Det er ikke let at spille mod et hold i august og så i maj sige ‘lad os slå tilbage’, men det er muligt på tre dage,” siger Klopp ifølge klubbens Youtube-kanal på et pressemøde inden kampen.

Liverpool

Top fem i Premier League – ifølge expected goals

Denne års udgave af Premier League ligner lidt sig selv, men ud fra én statistik ville den have set meget anderledes ud efter kun fem runder

Manageren understreger, at det bliver en svær kamp, men at de vil bruge onsdagens kamp til at læse Chelsea bedre.

“Det bliver ikke en nem kamp, det ved begge hold. Men den bedste forberedelse til lørdagens kamp er onsdagens kamp, fordi man kan aldrig vide mere om en modstander, end når man spiller mod dem,” siger Klopp og fortsætter:

“Der kommer selvfølgelig nogle andre spillere på banen, men vi vil forsøge at bruge vores information fra onsdagens kamp til at gøre det bedre.”

Kampen fløjtes igang klokken 18.30 i aften.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her