Kommende Bayern-spiller: Jeg er blandt de bedste i Bundesligaen

Den franske forsvarsspiller Benjamin Pavard ser sig selv som en af de bedste i Bundesligaen forud for sommerskifte til Bayern München

Bayern München skuffede i denne sæsons Champions League, da den tyske stormagt blev slået ud  af Liverpool allerede i ottendedelsfinalen.

I kølvandet på skuffelsen blev der varslet store ændringer i klubbens spillertrup, og som et af de første navne, blev VfB Stuttgarts franske verdensmester Benjamin Pavard præsenteret som ny mand fra sommerpausen.

I defensivspillerens nuværende klub har sæsonen ikke været god, men trods en aktuel placering under nedrykningsstregen, er han bestemt ikke uden selvtillid forud for skiftet.

Lewandowski fejrede Bayern-jubilæum med mål og storsejr

Robert Lewandowski scorede to mål i sin kamp nummer 250 for Bayern München. Sydtyskerne vandt 4-0 over FC Köln, og Philippe Coutinho noterede også sit første mål

“Jeg underskrev med Bayern, fordi jeg er en af de bedste defensivspillere i Bundesligaen. Jeg er både defensivt stærk og teknisk god,” siger han ifølge Bundesliga.com.

“Jeg var bevidst om, at det ikke ville være nemt at blive i min nuværende klub og jeg havde forventet en svær sæson. Jeg har modtaget meget kritik, men kun fra få, der rent faktisk ser mine kampe. Det er dog rigtigt, at jeg har lavet nogle fejl og jeg anerkender min del af ansvaret.”

“Jeg er fortsat fuld af selvtillid og sulten efter at vinde titler. Efter VM-sejren er jeg kun blevet mere motiveret for at vinde flere, og for mig var det kun et skifte til Bayern, der var interessant. Jeg kunne ikke se mig selv i nogen anden klub,” siger han.

Benjamin Pavard har underskrevet en femårig aftale med Bayern München.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her