• Nyhed

Kontant Giggs om Pogba: Vi havde sparket ham ned

Getty Images
Annonce

Ryan Giggs er ikke i tvivl om, at Paul Pogba ville få et hav af spark på skinnebenene, hvis han havde spillet i Manchester United op gennem 00’erne

Paul Pogba har gennem hele sommeren været rygtet væk fra Manchester United, og han har endda selv udtrykt, at han gerne vil prøve nye udfordringer.

Den franske stjerne befinder sig dog stadig i den engelske storklub, og han er således en af truppens største stjerner. Ryan Giggs, som spillede hele karrieren i Manchester United, fortæller nu, at den franske midtbanespiller ville få knubs, hvis han spillede i klubben for år tilbage.

“Før i tiden havde vi sparket til ham til træning, men det sker ikke den dag i dag. Jeg siger ikke, at det er sådan man løser sådanne ting, men det var altså sådan Cristiano Ronaldo blev bedre. Paul Scholes sparkede til ham, hvis han tog for mange berøringer,” siger Ryan Giggs til Daily Mail og fortsætter:

“På et tidspunkt forstod han, at han ikke kunne tage de mange berøringer, fordi så ville han blive sparket. Jeg tror, at Paul Pogba kunne bruge det samme.”

Paul Pogba vendte retur til Manchester United i sommeren 2016.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.