Kontant Guardiola: Jeg træder til side, hvis det går galt

Pep Guardiola, Manchester City

Pep Guardiola har haft stor succes i Manchester City, men spanieren er klar til at stoppe i klubben, hvis successen hører op

Med to engelske mesterskaber i træk og alle tre nationale trofæer i skabet i sidste sæson er det nærmest en underdrivelse at kalde Pep Guardiola for en succes i Manchester City. Spanieren har præsteret at skabe et så stærkt mandskab, at kun Jürgen Klopps Liverpool har kunnet følge med på det seneste.

Men Guardiola har det med ikke at blive hængende i sine klubber alt for længe, og i en ny bog, der udkommer senere på måneden, gør han det også klart, at tiden i City hurtigt kan nå sit slutpunkt.

“Han (klubdirektør Khaldoon Al Mubarak, red.) ved, at jeg ville træde til side, hvis tingene ikke går efter planen,” udtaler Guardiola ifølge Football365.

“Jeg vil gøre alt for at undgå, at det sker og forsøge at få tingene til at bevæge sig fremad. Vi hviler ikke på laurbærene,” slår han fast.

City-back: Vi kan vinde Champions League

Joao Cancelo mener, at Manchester City er et af de hold, der kan ende med at snuppe Champions League-trofæet i sidste ende 

Efter weekendens 0-2 nederlag til Wolves er Manchester City otte point bag Liverpool i Premier League-tabellen efter blot otte spillerunder.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her