• Nyhed

Kovac om stjernekeeper: Vi løber ingen risiko

Annonce

Bayern München-træner Niko Kovac vil ikke risikere at sætte Manuel Neuer i spil, før han er 100 % klar til det

Den tyske målmand Manuel Neuer måtte i Bayern Münchens seneste Bundesliga-kamp på udebane mod Fortuna Düsseldorf lade sig udskifte med en skade kort inde i anden halvleg.

Skaden skulle holde keeperen udenfor banen i to uger, og holdets træner Niko Kovac vil ikke risikere at sætte ham i spil, før han er helt klar.

“Vi har ikke tænkt os at løbe nogen risiko med Manuel Neuer. Vi må lade hans restitution tage den tid, som den tager,” siger Kovac ifølge Fox Sports.

“Sven (Sven Ulreich, red.) har absolut vores tillid. Vi kan altid regne med ham. Jeg forholder mig meget optimistisk.”

“Mats (Mats Hummels, red.) er tilbage i træning og har det godt. Vi må vente og se, om han bliver klar til på lørdag.”

FC Bayern München møder i morgen Werder Bremen hjemme på Allianz Arena i den 30. runde af Bundesligaen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.