• Nyhed

Kovending: Lille spansk klub får alligevel chancen for La Liga-oprykning

Getty Images
Annonce

CF Fuenlabradas kamp mod Deportivo La Coruna i den næstbedste spanske række skal alligevel afvikles, og klubben kan derfor stadig nå at rykke op

Harmen og ærgrelsen var uden tvivl enorm i Madrid-klubben CF Fuenlabrada, da deres sidste kamp i sæsonen mod Deportivo La Coruna blev aflyst.

Det skyldtes, at intet mindre end 28 personer i klubben blev testet positive for COVID-19, og beslutningen var derfor, at opgøret blev aflyst.

En beslutning som betød, at CF Fuenlabrada ikke længere havde muligheden for at kravle op på sjettepladsen i den næstbedste fodboldrække og sikre sig en plads i opryknings-playoff.

Derfor klagede klubben, og det har givet pote. Man har nemlig fået medhold i klagen hos Det Spanske Fodboldforbund, og kampen skal derfor afvikles onsdag den 5. august.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Lykkes det CF Fuenlabrada at vinde kampen mod Deportivo La Coruna, som allerede er rykket ned, rykker klubben op på sjettepladsen og skubber Elche væk fra playoff-pladsen.

Herefter venter først en semifinale og en eventuel finale, førend en plads i La Liga er en realitet.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.