• Nyhed

Krisen kradser: Eriksen-løse Spurs fik et enkelt point hjemme mod Watford

Harry Kane, Tottenham
Getty Images
Annonce

Det holdt hårdt, men Tottenham tog et enkelt point på hjemmebane mod Watford i niende runde af Premier League

Tottenham skulle efter landskampspausen forsøge at komme tilbage på sporet efter at have indkasseret to svigende nederlag i de seneste opgør mod Brighton Albion og FC Bayern München.

The Lillywhites måtte dog undvære den danske stjerne Christian Eriksen, som i venskabskampen mod Luxembourg havde pådraget sig en skade i form af et trælår.

Denne plan fik dog hurtigt ridser i lakken, eftersom Mauricio Pochettinos tropper efter bare seks minutter kom bagud på et mål af Abdoulaye Doucouré, som sikkert dirigerede end bold i kassen, som han modtog i feltet fra højre backen Daryl Janmaat. 1-0.

Tottenham formåede aldrig rigtigt at få lagt det tunge pres på Watford-defensiven, som de før har været kendt for at gøre mod sine modstandere, og det var i kampen tydeligt, at det er et Spurs-mandskab, som er inde i en meget svær periode.

Faktisk var det oftest gæsterne, som kom frem til de største chancer, når de hurtige kantspillere stak afsted i omstillingerne, og her var den tidligere Barcelona-kantspiller Gerard Deulofeu tæt på at tilegne sig et straffespark, men det vurdere kampens dommer det ikke til.

Mod slutningen af opgøret kom Tottenham frem til flere og flere chancer, men Watford-defensiven forsvarede sig umådeligt stærkt og afviste samtlige af hjemmeholdets forsøg.

Det gjorde de i hvert fald lige indtil det 85. minut, hvor en miskommunikation i forsvaret førte til en fri mulighed til Dele Alli, som ikke svigtede og gjorde det til 1-1.

Loading