Kyniske Brøndby slog AaB i livligt opgør

Et kynisk Brøndby-mandskab var bedst til at omsætte chancer til mål og tog dermed de tre points i søndagens kamp mod AaB

Søndagens sene kamp i Superligaen fandt sted på Brøndby Stadion, hvor Brøndby og AaB tørnede sammen i lidt af et klassisk dansk opgør.

Begge hold startede op i et godt tempo, hvor der blev budt ind med fint spil i begge ender af banen.

Kamil Wilczek var naturligt en stor del af hjemmeholdets spil, og den giftige polak havde også fine muligheder for at bringe Brøndby på sejrskurs. Opspillet bar dog også præg af en håndfuld fejlafleveringer fra de bagerste geledder.

AaB spillede også godt til og virkede ikke skræmte. De bød de blågule fint op til dans, men der var for lidt kvalitet i angrebenes sidste aktion til, at de blev farlige.

Efter en god halv time blev der så åbnet for målkontoen. Jesper Lindstrøm og Josip Radosevic spillede sammen i højre side, hvorefter bolden blev lagt videre til Dominik Kaiser i feltet. Tyskeren vendte rundt på en tallerken og sparkede kuglen i hjørnet, udenfor Jacob Rinnes rækkevidde. 1-0 til Brøndby.

Johan Larsson

Brøndby-forsvarer: Det var ren kaos

Johan Larsson var tilbage på Brøndby Stadion søndag aften, og der deltog han i en voldsomt underholdende kamp mod FC Nordsjælland, som endte 4-2

AaB var tæt på at få svaret tilbage inden pausen, da både Mikkel Kaufmann og Lucas Andersen havde forsøg på overliggeren. Blandt andet en fingerspidsredning af Marvin Schwäbe var dog med til at sikre gul-blå pauseføring.

Dramatik efter pausen

Der skulle ikke gå mange minutter af 2. halvleg, inden topscorer Wilczek fandt netmaskerne nok en gang. Polakken fik et fladt indlæg, han køligt lagde i det lange hjørne, og så stod det 2-0.

Gæsterne svarede hurtigt tilbage, da Patrick Olsens frispark sejlede over i det lange hjørne til en 1-2-reducering. Man kan som Brøndby-fan måske godt være lidt utilfreds med målmand Schwäbes indsats i denne aktion, da han ikke så helt uskyldig ud.

Efter de to hurtige mål faldt tempoet lidt igen. 2. halvleg var chancefattig, hvor AaB langsomt begyndte at lægge noget, der kan minde om et pres i jagten på en udligning. Nordjyderne gav debut til nyindkøbet Iver Fossum, men spillet kom ikke meget tættere på end kanten af Brøndby-feltet.

Brøndby holdt AaB fra fadet kampen ud og med en 2-1-sejr skaber de nu kontakt til FC Midtjylland, der fortsat ligger på Superligaens 2. plads med 16 points – 2 points foran Brøndby.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her