• Nyhed

La Liga-sensationshold overhaler Sevilla med sejr

Annonce

Getafe besejrede i lørdagens tidlige La Liga-kamp Rayo Vallecano med 2-1 og går forbi Sevilla og op på en fjerdeplads i tabellen

Getafe har overrasket alt og alle i denne sæson, hvor de inden dagens La Liga-kamp på hjemmebane mod oprykkerne fra Rayo Vallecano lå på en femteplads med 36 point i 24 kampe.

Míchels mandskab fik da også en fantastisk start, hvor de satte sig tungt på spillet og faktisk bragte sig foran efter en lille halvtime. Det var angriberen Jaime Mata, som sendte sit hold i front og skabte stor glæde på stadion.

Ti minutter inde i anden halvleg fik Rayo-angriberen Raúl de Tomás lagt en dæmper på festlighederne, da han udlignede for gæsterne på et skud fra kanten af feltet.

Det var dog lidt af et wake-up call for Getafe, som efter kort tid svarede igen, da veteranangriberen Jorge Molina Vidal bragte dem i front på ny.

Målet blev det sidste i kampen, hvilket betyder, at Getafe tager tre point og rykker forbi Sevilla i tabellen.

Loading