• Nyhed

Landsholdsmålmand er spændt på ny vision med Hjulmand

Getty Images
Annonce

FC Midtjyllands Jesper Hansen mener, at DBU’s beslutning om at ansætte Kasper Hjulmand som nye landstræner er meget spændende

DBU og Peter Møller smed noget af en bombe til gårsdagens pressemøde. Her annoncerede Peter Møller, at Kasper Hjulmand skal være dansk landstræner fra august 2020.

Hjulmand tager, sammen med sin assistent Morten Wieghorst, over efter en fremragende tid med Åge Hareide og Jon Dahl som trænerpar.

Beslutningen har delt vandene i den danske presse, men én af Hjulmands tidligere spillere Jesper Hansen er glad og spændt på DBU’s beslutning.

“Jeg har faktisk igennem lang tid godt kunnet forestille mig, at Kasper Hjulmand på et tidspunkt ville blive landstræner. Jeg kan rigtigt godt lide ham som træner, og jeg er spændt på at høre om den nye vision, som han sammen med DBU skal præsentere senere,” siger Jesper Hansen til Herning Folkeblad.

Jesper Hansen spillede under både Kasper Hjulmand og Hjulmands fremtidige assistent Morten Wieghorst, under begge træneres perioder som cheftrænere i FC Nordsjælland.

Loading