• Udtalelse

Landsholdsspiller i Italien: Det er fuldstændig lukket ned

Getty Images
Annonce

Peter Ankersen mærker konsekvenserne af coronavirussen i Italien. Den danske back skal bl.a. spørge om lov, hvis han vil gå en tur

Italien er det land i Europa, der er hårdest ramt af den coronavirus, som lige nu spreder sig rundt omkring i verden.

Det mærker de danske spillere, der til daglig spiller i den italienske Serie A. I Genoa er klubben f.eks. meget opmærksomme på deres spilleres færden.

Det fortæller Peter Ankersen i et interview med Discovery.

“Vi må gå ture, og det gør vi også. Jeg har også tænkt mig at løbe ture. Men alt skal sammenstemmes med vores læger, så de ved, hvad vi laver. Fitness er fuldstændig bandlyst. Dér har de fuldstændig lukket ned – også i vores egen klub, så det er svært at holde faste rutiner,” siger Peter Ankersen.

Serie A er sammen med de andre store ligaer blevet suspenderet i resten af marts.