Landstræner om udtaget stortalent: Kigger ikke på alder, men evner

Fernando Santos er sikker på, at stortalentet Joao Felix kommer til at bidrage, når det portugisiske landshold spiller Nations League i den kommende tid

Da den portugisiske landstræner Fernando Santos satte navn på sin trup til holdets kommende kampe i Nations League, overraskede han de fleste, ved at have den kun 19-årige Benfica-angriber Joao Felix med i truppen.

Felix har haft en glimrende sæson, hvor han gennem 43 kampe har scoret imponerende 20 mål og lagt op til 11, og udtagelsen er derfor ikke for sjov, fastslår landstræneren.

Cristiano Ronaldo for Portugal

Milepæl rundet: Ronaldo deler nostalgisk video

Cristiano Ronaldo har scoret 700 mål i karrieren, og det har han fejret med en flot video af karrierens flotteste mål

“Hvis han ikke var klar, så havde vi ikke taget ham med,” siger landstræneren ifølge Fox Sports.

“Vi kigger ikke på alder, men på evner. Så hvis han er med og del af holdet, mens andre ikke er med, så er det, fordi han også er klar til at spille. Han er med ad en årsag. Vi skal have spillere med, der kan bidrage, og han har store evner,” siger han.

Om stortalentet får spilletid og dermed også sin debut finder vi ud af, når Portugal i aften møder Schweiz. Kampen sparkes i gang kl. 20.45.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her