• Udtalelse

Lars Lilholt var træner for Silkeborg-salg: Det glæder mig helt vildt

Silkeborg IF, Mads Emil Madsen
Getty Images
Annonce

Mads Emil Madsen tager ikke blot afsked med Silkeborg IF, men også med musikeren Lars Lilholt, der har været personlig trøjesponsor

Silkeborg IF offentliggjorde tidligere på ugen, at man har solgt midtbanetalentet Mads Emil Madsen til østrigske LASK Linz, og dermed er det slut i søhøjlandet for denne gang.

22-årige Madsen må dog også bryde et personligt bånd til sin personlige trøjesponsor, Lars Lilholt, som han har en længere fortid sammen med.

Musikanten var nemlig ungdomstræner for den kommende udlandsprof i Gammel Rye IF, hvor de begge kommer fra, og derfor er det også en stolt Lilholt, der tager afsked.

“Det glæder mig helt vildt, at Mads er blevet solgt til LASK, som i øvrigt er et utroligt underligt navn. Nu får Mads nogle penge på kontoen, og han får måske mulighed for at spille Champions League. For Silkeborg IF synes jeg også, det er en god sag. De får nogle millioner i kassen, og lur mig, om ikke Kent Madsen (administrerende direktør i Silkeborg IF, red.) har sikret sig en videresalgsklausul. Det kunne ligne ham, siger Lars Lilholt til tipsbladet.dk.

Troubadouren har nu planlagt en tur til Østrig for at se Mads Emil Madsen i aktion, når corona-restriktionerne ophører.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.