• Nyhed

Lars Olsen inden Brøndby-møde: Vi har en god plan

Annonce

Esbjerg-træner Lars Olsen har planen for, hvordan de skal besejre sin tidligere klub Brøndby IF i søndagens Superliga-opgør

Den tidligere Brøndby-spiller og -assistent Lars Olsen skal på søndag stå overfor sin tidligere klub, når han som træner for Esbjerg fB skal på besøg på Vestegnen for at møde Brøndby i 16. runde af 3F Superligaen.

Forud for opgøret har Lars Olsen udtalt sig til klubbens hjemmeside.

“På papiret venter der os en svær kamp, for det er ikke noget let sted at spille, og derudover har Brøndby lavet gode resultater på det seneste. Desuden er de i Brøndby også bekendte med statistikken, så de vil være motiveret for at vise, at de kan slå os,” siger Lars O.

“Jeg var på forhånd klar over, at vores trup indeholder meget kvalitet, og det er jeg kun blevet bekræftet i efter endnu flere dage på træningsbanen med holdet. Tiden er blevet brugt godt rent taktisk blandt andet, og vi har en god plan klar til på søndag mod Brøndby.”

Om planen kommer til at lykkes må vi vente til på søndag kl. 16.00 til at finde ud af.

Du kan dog læse en optakt til det spændende opgør ved at følge dette link.

Loading