Lazio snupper pokalen for syvende gang i Coppa Italia

Lazio scorede to sene mål i Coppa Italia-finalen mod Atalanta og sikrede klubbens første pokaltitel i seks år

Den italienske pokalturnering var til aften nået til den sidste kamp. I finalen stod en af sæsonens helt store overraskelser Atalanta på den ene side, og Lazio med den danske back Riza Durmisi på bænken fra start på den anden.

Finalens første mulighed fik vi efter et kvarters spil. Lazios Francesco Acerbi kom godt op til et hjørnespark, men midtstopperen headede over. Fem minutter senere var Lucas Leiva heller ikke langt fra at bringe Lazio foran, da han dukkede op ved bagerste stolpe på et indlæg, men hans hovedstød gik akkurat forbi stolpen.

Få minutter efter var det så meget tæt på at gå galt i den anden ende. Et frispark blev sendt i feltet og endte ved Marten de Roon på kanten af feltet. Han afsluttede resolut, men måtte se stolpen tage fra.

I en hårdt spillet første halvleg med mange hårde tacklinger spillede de to mandskaber sig i sidste halvdel af halvlegen ikke frem til mange chancer. Stillingen var derfor 0-0 ved pausen.

Sene scoringer sendte pokalen til Lazio

Det fysiske spil prægede også kampen efter pausen, og som i første halvleg var det ikke mange muligheder de to mandskaber fik spillet sig frem til.

Simon Kjær

Simon Kjær tager bænkplads med sindsro

Den danske landsholdsstopper Simon Kjær er ikke bekymret, selvom han har siddet på bænken i Atalanta i de seneste par kampe 

Tæt på var det så, da vi rundede 70 minutters spil. Lazios Joaquin Correa slap igennem på højresiden og sprintede mod målet, men i sidste øjeblik fik Atalanta-defensiven tacklet bolden til hjørne.

Alejandro Gomez var ikke langt fra med et kvarter igen, men fra en meget spids vinkel tog stolpen endnu en gang fra på et Atalanta-forsøg og gik ud af spil.

Med otte minutter igen gik der så hul på bylden. Indskiftede Sergej Milinkovic-Savic steg til vejrs på et hjørnespark, pandede bolden over stregen og Lazio på vej mod den første pokaltitel siden 2013.

Atalanta havde derfor travlt og skiftede med det samme tre mand i jagten på udligningen. Kort efter var det hele dog tæt på at blive afgjort, da Correa var alene med Pierluigi Gollini i målet, men målmanden kom godt ud og fik lukket af.

Satsningen gav ikke meget pote i den anden ende, og Lazio lukkede og slukkede i stedet det hele, da tredje gang var lykkens for Correa, der var hurtigst på et kontrastød og sikkert sendte sit hold på 2-0.

Lazio snuppede derfor pokalen og er med sejren nu også sikker på at komme i gruppespillet i Europa League i den kommende sæson. Atalanta ligger fortsat godt til i Serie A, hvor holdet indtager en Champions League-givende fjerdeplads.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her