Lazios Ultra-fanleder dør efter skud i hovedet

Fabrizio Piscitelli, der var leder af Lazios berygtede fans, blev onsdag skudt og dræbt i en park i Rom

Lederen af de mest berygtede fans i fodboldklubben Lazio, Fabrizio Piscitelli, er død, efter at han onsdag blev skudt i en park i Rom.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, som citerer flere italienske medier, som refererer politikilder.

Fabrizio Piscitelli, der også var kendt som “Diabolik”, blev skudt i venstre side af hovedet i forbindelse med et bagholdsangreb, der foregik i fuldt dagslys i en park tæt ved filmstudiet Cinecitta i Rom.

AFP skriver, at Piscitelli på det seneste har været involveret i en sag om handel med narkotika, og ifølge italienske medier skulle drabet være relateret til den sag.

Lazio, der spiller i Serie A, er kendt for sine højreorienterede fans, som flere gange har skabt stor opstand og været sat i forbindelse med racisme.

Lazio og Roma

Små mål skyld i målfattig Rom-derby

Hele seks stolpeskud var der i opgøret mellem Lazio og Roma, som gæsterne vandt på et straffesparksmål af Kolarov

For et år siden forsøgte Lazios Ultrafans at gøre en del af hjemmebanen, som er Stadio Olimpico, til en kvindefri zone.

I forbindelse med et opgør mod Napoli blev Curva Nord-tribunen på stadionet beskrevet som hellig grund, som kvinder skulle holde sig væk fra.

I forbindelse med lokalopgør mod AS Roma har der ofte været problemer, og i 2017 påklistrede Lazios fans egen hjemmebane i et lokalopgør med klistermærker med et motiv af holocaustofferet Anne Frank i en Roma-trøje.

Det blev en meget omtalt sag, som fik fodboldklubben til at meddele, at man årligt ville sende 200 fans til koncentrationslejren Auschwitz i Polen for at få en større forståelse af, hvad jøder blev udsat for under Anden Verdenskrig.

Lazio har danske Riza Durmisi i truppen, og klubben hentede denne sommer forsvarsspilleren Denis Vavro i FC København.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her