Marcelo Bielsa indrømmer, at han sendte en medarbejder af sted for at spionere på Derby, inden de to skulle i kamp i aften

Den engelske fodboldklub Leeds’ argentinske træner, Marcelo Bielsa, sendte tidligere på ugen en medarbejder ud for at spionere på Derby, som Leeds møder fredag i den næstbedste engelske række.

Det indrømmede Bielse i et interview med Sky Sports før fredagens kamp.

“Jeg er ansvarlig for det. Det er lige meget, om det er lovligt eller ej, rigtigt eller forkert. For mig er det nok, at Frank Lampard (Derbys manager, red.) og Derby føler, at det ikke var i orden,” siger argentineren fredag.

Marcelo Bielsa indrømmer desuden, at han også sendte en medarbejder ud for at se Derby træne, da de to hold mødte hinanden tidligere i den nuværende sæson.

Juventus-profil har fuldt fokus på Higuain forud for Super Cup-finale

Giorgio Chiellini håber på, at Juventus kan få lukket ned for truslen fra AC Milans Gonzalo Higuain i aftenens Super Cup

“Uden at prøve at retfærdiggøre det, så har jeg gjort det i mange år. Det er ikke ulovligt, vi har gjort det åbent, og vi har snakket om det i pressen. For nogle er det forkert at gøre, og for andre er det ikke,” siger Bielsa.

Den 63-årige argentiner blev ansat i Leeds i sommer og har indtil videre oplevet stor succes med sit hold, der i øjeblikket indtager førstepladsen i The Championship og dermed står til at rykke op i Premier League.

Kampen er i gang nu, og lige nu fører Leeds med 1-0 ved pause.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her