• Nyhed

Legende: Fransk motor går til spilde hos Chelsea

Annonce

Tony Cascarino advarer om, at Chelsea risikerer at miste N’Golo Kante, fordi han ikke benyttes i sin vante rolle under den nye træner Maurizio Sarri

Chelsea risikerer at miste den franske landsholdsspiller N’Golo Kante, fordi motoren på den centrale midtbane er blevet omskolet til en ny rolle under træner Maurizio Sarri. Sådan lyder vurderingen fra den legendariske irske landsholdsspiller Tony Cascarino.

Jorginho, som ankom til Chelsea fra Napoli, har overtaget Kantes vante plads på den centrale midtbane. Derfor har Chelseas nye træner valgt at give franskmanden en uvant rolle. Den beslutning har udløst kritik fra den ikoniske Liverpool-spiller Jamie Carragher, som mener, at omskolingen er gået ud over Kantes præstationer på grønsværen.

Cascarino er bekymret over, at situationen vil få rivaliserende klubber til at holde et skarpt øje med den franske stjernespiller, som i sidste uge underskrev en femårig kontraktforlængelse.

“Jeg mener, at det større issue med Kante er, at de har givet ham en ny kontrakt, fordi de ved, at så mange klubber er interesserede i ham, men han bliver spillet ude af position. Man føler, at han går til spilde. Jeg mener bestemt, at PSG også vil være ude efter ham, og hvorfor skulle de ikke være det?” spørger irlænderen retorisk talkSPORT og tilføjer:

“Han er for mig uden tvivl den bedste i verden på sin position. Det er derfor, han skrev under på en ny aftale, men jeg tror ikke, at det vil være nok til at holde ham der, hvis Kante spiller i den position hele sæsonen. Jeg tror, at han måske vil have fået nok i slutningen af sæsonen, vidende om at han er en langt bedre spiller på sine vante positioner.”

Den franske stjernespiller skiftede i 2016 fra Leicester til Chelsea i en handel til en værdi af cirka 268 mio. kr.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.