Leipzig-træner langer ud efter flere spillere i EL-skuffelse

Ralf Rangnick antyder, at flere spillere optrådte uprofessionelt inden nederlaget til Salzburg i Europa League

Flere spillere i RB Leipzig kan forvente en straf efter torsdagens nederlag til østrigske Salzburg i Europa League.

Det antyder cheftræner og sportsdirektør Ralf Rangnick. Flere spillere har ifølge nyhedsbureauet dpa optrådt uprofessionelt i forberedelsen til kampen, der endte med en østrigsk sejr på 3-2.

“Det er desværre først kommet til mit kendskab i dag,” siger Leipzig-chefen fredag.

Rangnick vil ikke uddybe, hvad problemerne helt konkret drejer sig om.

Leipzig var bagud med 0-2 efter første halvleg i hjemmekampen, og da værterne kom ud til anden halvleg havde træneren foretaget tre udskiftninger på holdet.

video

30 års jubilæum: Hertha genskabte Berlinmurens fald mod Yussuf og Co.

I lørdags var det præcis 30 år siden, at Berlinmuren blev nedlagt. Denne scene valgte Hertha Berlin at genskabe forud for kampen mod RB Leipzig

Blandt andre blev danske Yussuf Poulsen sendt i aktion i stedet for franske Jean-Kévin Augustin.

Havde Ralf Rangnick vidst, hvad han har erfaret fredag, så ville han have sendt et andet hold på banen.

“Så havde jeg ikke ventet med at lave tre af mine udskiftninger i pausen, men allerede gjort det før kampen,” siger Ralf Rangnick.

Med ti minutter tilbage af opgøret lykkedes det Leipzig at få udlignet til 2-2, da Yussuf Poulsen headede bolden i mål. Men kort før slutfløjt scorede norske Fredrik Gulbrandsen sejrsmålet for Salzburg.

Duellen mellem Leipzig og Salzburg var ekstra speciel, da læskedrikkoncernen Red Bull er involveret i begge klubber.

/ritzau/dpa

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her