Lejeaftale nærmer sig: Ødegaard har fundet sin nye klub

Det bliver heller ikke i år, at Martin Ødegaard endelig får chancen i Real Madrid. Kilder i Spanien fortæller, at han skifter til Real Sociedad på en to-årig lejeaftale

Det norske stortalent Martin Ødegaard er endelig begyndt at indfri forventningerne til sit enorme potentiale. I den netop overståede sæson bidrog den 20-årige med hele 11 scoringer og 12 assists på lejeophold i Vitesse, og der har ført til forlydender om, at han måske ville få muligheden i Real Madrid i den kommende sæson.

Men med navne som Isco, Marco Asensio og nu Eden Hazard foran sig er køen til spilletid på Santiago Bernabeu mere end almindeligt lang. Og nu fortæller Marca, at Real Madrid igen har tænkt sig at leje Ødegaard ud.

Florentino Perez, Real Madrid

Real Madrid skal genfinde sulten

Præsidenten i det store klub mener, at vejen til succes er at genfinde den lyst og iver til at vinde, som de havde så meget af tidligere

Denne gang går turen til Real Sociedad, hvor han slutter sig til det svenske stortalent Alexander Isak. Mediet beretter, at Ødegaard får en to-årig lejekontrakt med La Liga-klubben. Han havde valget mellem Real Sociedad og Bayer Leverkusen, men har efter sigende endt med at foretrække at blive i Spanien.

Real Madrid signalerer dog samtidig deres fortsatte tiltro til nordmanden ved at forlænge hans kontrakt med tilsvarende to år, så den nu gælder frem til 2023. Lejeaftalen vil blive officielt bekræftet, når Ødegaard og Real Madrid bliver enige om kontraktforlængelsen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her