Lewandowski dedikerer triumfer til afgående stjerner

Efter 10 og 12 års tjeneste i Bayern München takker Arjen Robben og Franck Ribery af med en pokalsejr

“Disse titler er for Franck og Arjen”.

Bayern Münchens polske frontangriber, Robert Lewandowski, dedikerede pokalsejren over Leipzig lørdag aften til sine to afgående holdkammerater, hollandske Arjen Robben og Franck Ribery fra Frankrig.

Robert Lewandowski scorede to gange i sejren i pokalfinalen, der sikrede Bayern München “The Double”, efter at Bayern også vandt det tyske mesterskab tidligere på måneden.

“Disse titler er for Franck og Arjen. De har gjort så meget for klubben, og vi skal takke dem,” sagde Lewandowski til den tyske tv-station ARD efter kampen ifølge nyhedsbureauet AFP.

35-årige Arjen Robben takker af efter ti år i klubben. Franck Ribery, der rundede 36 år i april, nåede 12 år i Bayern.

Avis: Bayern vil stjæle argentiner for næsen af Tottenham

Argentinske Giovani Lo Celso har været rygtet tæt på et skifte til Tottenham, men nu får London-klubben konkurrence fra Tyskland

I de 12 år vandt Ribery ni tyske mesterskaber, seks pokaltitler og en Champions League-titel.

Robben nåede otte mesterskaber, fem pokaltitler og også en triumf i Champions League i 2013.

Både Arjen Robben og Franck Ribery blev skiftet ind i pokaltriumfen og kunne dermed tage afsked med klubbens fans.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her