Lewandowski stråler i Bayern-opvisning

Efter en skuffende pointdeling for en uge siden vandt Bayern München lørdag aften med 3-0 ude over Schalke 04

Robert Lewandowski sørgede lørdag aften for, at Bayern München hurtigt kom tilbage på vindersporet med alle tre mål i 3-0-sejren ude over Schalke 04.

Bayern München skuffede i holdets første kamp i Bundesligaen, hvor mesterholdet spillede 2-2 hjemme mod Hertha Berlin.

Men i lørdagens bundesligakamp i Gelsenkirchen var Bayern München overbevisende i både spillet og i antallet af chancer.

Lewandowski åbnede sin personlige målfest med en scoring på straffespark efter 20 minutter.

Bayern München, Jerome Boateng

Medier: Tidligere tysk landsholdsspiller sigtet for overfald

Flere medier skriver tirsdag, at Bayern München-spilleren Jerome Boateng er blevet sigtet for vold og overfald mod en ekskæreste  

Fem minutter inde i anden halvleg scorede den polske landsholdsangriber på et frispark, der var flot sat ind.

Et kvarter før tid viste Lewandowski også sine evner i åbent spil, da han med en retningsbestemt tæmning kom ind i feltet og afsluttede sikkert til slutresultatet 3-0.

Philippe Coutinho, der er lejet i FC Barcelona, kom ind til sin debut for Bayern München i anden halvleg og spillede lidt over en halv time.

Den offensive midtbanespiller Ivan Perisic, der er hentet i Inter, kom ind samtidig med Coutinho og fik sine første minutter i Bayern-trøjen.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her