Liga-legende: Kompany tror han er gud

Vincent Kompany får nu massiv kritik efter den svage start på tilværelsen som Anderlecht-manager, der placerer klubben langt fra toppen

Vincent Kompany var i foråret med til at sende mesterskabet til Manchester City, blandt andet med et dundrende langskudshug mod Leicester, som mange sent vil glemme.

Siden er den tidligere Premier League-profil taget tilbage til Belgien og barndomsklubben Anderlecht, hvor den bomstærke midterforsvarer er blevet noget så sjældent i professionel fodbold som spillende træner.

Det har dog ikke været en dans på roser for Kompany, der kun har fået skrabet to points sammen i de første fire kampe. Det placerer klubben på en foreløbigt 13. plads – en noget uvant position for storklubben.

Den ringe leveren har også medført hård kritik, heriblandt fra en af klubbens tidligere spillere Marc Degryse.

“Kompany er kun et menneske udover at være en god fodboldspiller – men jeg føler, han tror, han er gud!,” lyder det konsekvent fra Degryse.

Frank Arnesen

Arnesen blev fyret med kage i hånden

Danske Frank Arnesen havde taget kage med på kontoret i Anderlecht på grund af sin fødselsdag, men inden de blev åbnet, blev han fyret

I den kommende landskampspause vil de fleste trænere bruge tiden på at finjustere taktikken, men Vincent Kompany er stadig aktiv på det belgiske landshold, og det er der heller ikke stor opbakning for.

“Nogle mennesker kan godt lide at have travlt, men det kan også blive for meget. Det bør han tænke over. Der er grænser for alt.”

Kritikken går også på, at Kompany har for meget magt i klubben – noget som Degryse også adresserer.

“Hvis en anden midterforsvarer laver de fejl, han har lavet, ville han blive kritiseret – og han ville blive droppet til næste kamp.”

Kompany og Anderlecht kan allerede fredag forsøge at rette op på skaderne, når de skal på besøg hos mestrene fra Genk.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her