• Nyhed

Ligue 1-angriber omkommer i tragisk trafikulykke

Getty Images
Annonce

Angriberen Nathaël Julan fra franske Guingamp er død i en trafikulykke, meddeler den franske fodboldklub

En stort sorg ramte fredag den franske fodboldklub Guingamp, da en af klubbens spillere omkom i forbindelse med en trafikulykke.

Klubben bekræftede ifølge Reuters, at 23-årige Nathaël Julan døde, da han var involveret i en ulykke.

Klubben meddelte ikke yderligere detaljer, skriver Reuters, men ifølge L’Equipe var der tale om en bilulykke efter en træningssession.

“L’En Avant Guingamp er i sorg. Klubben havde den enorme smerte at erfare i eftermiddag, at klubbens spiller Nathaël Julan er død utilsigtet.

“Alle klubbens medlemmer står sammen og udrykker deres triste kondolence til Nathaëls familie,” lød det i en meddelelse fra klubben ifølge Reuters.

Julan kom frem som spiller i Le Havre, hvor han fik debut i den næstbedste række i 2015.

Han spillede 42 kampe for Le Havre og scorede ni mål, før han skiftede til Guingamp i januar i 2018, da klubben spillede i Ligue 1.

Han var på lejekontrakt i Valenciennes og returnerede til Guingamp i juni i 2019.

Guingamp rykkede ud af den bedste franske række efter den seneste sæson.

/ritzau/

Loading