• Udtalelse

Lindstrøm og Slimane: Dette Masterclass-talent skal man holde øje med

Getty Images
Annonce

De to unge Brøndby-spillere Jesper Lindstrøm og Anis Ben Slimane peger på Mathias Kvistgaarden som den næste unge spiller, som slår igennem på Vestegnen

Brøndby har i denne sæson sadlet om og har i langt højere grad end tidligere satset på klubbens egne talenter.

Det har betydet mere spilletid til spillere som Morten Frendrup, Anis Ben Slimane og Jesper Lindstrøm, og fremadrettet kan endnu flere Masterclass-talenter gå i deres fodspor.

Spørger man de to sidstnævnte, er der især en enkelt spiller fra Masterclass, som ser spændende ud i den forbindelse.

“Der er jo nogle, der har trænet med (på førsteholdet, red.). Jacob Rasmussen, Andreas Pyndt og Emil Staugaard, men en der overrasker mig rigtig meget er Mathias Kvistgaarden. Jeg synes virkelig, han har været god,” siger Lindstrøm i en video på appen Brøndby Indefra, og Slimane supplerer:

“Han laver mål. Han er ikke særlig høj, men han springer sindssygt højt og kan score på hoved. God på træningslejren. Han er i hvert fald én, man skal holde øje med. Ham tror jeg på, er den næste.”

Kvistgården scorede to gange, da Brøndbys U19-hold forleden slog FC Københavns ditto med 3-0.

Tidligere på dagen offentliggjorde Brøndby, at både Lindstrøm og Slimane har forlænget deres kontrakt med de blågule. Det kan du læse mere om herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.