• Udtalelse

Lingard: Vi holder os i gang gennem WhatsApp

Jesse Lingard, Manchester United
Annonce

Manchester United-spilleren fortæller, at hele truppen har en WhatsApp-gruppe, hvor fitnesstræneren giver dem instruktioner

Overalt i verden er alle spillere blevet sendt hjem på grund af coronavirussen. Derfor er det op til spillerne selv at træne, og det kommer de til hos Manchester United.

Jesse Lingard fortæller, at hele truppen har en WhatsApp-gruppe, hvor klubbens fitnesstræner giver den instruktioner, som de skal følge.

“Vi er i kontakt med manageren og staben, så vi kan følge med i, hvad der sker. Vi har også en WhatsApp-gruppe med vores fitnesstræner. Han giver os daglige planer for hele ugen, så vi holder også i gang,” siger Lingard ifølge Daily Mail.

Hvornår bolden kommer til at rulle igen på diverse stadioner er stadig uvist. I Premier League er håbet, at de kan begynde igen til sommer.