Liverpool buldrer videre med sejr over Newcastle

Sadio Mané, Liverpool

Gæsterne kom hurtigt foran, men efter dette var der aldrig tvivl om udfaldet, da Liverpool fortsætter med at vinde

Liverpool bliver bare ved og ved med at vinde. I dag gik det ud over Newcastle, der blev sendt hjem med et nederlag på 1-3.

Gæsterne chokstartede ellers. Allerede efter syv minutter bragte de sig foran. Jetro Willems tog et træk rundt om sit støtteben og sendte den helt op i hjørnet uden chance for Adrian.

Målet var med til at vække værter, der i det første kvarter blev fanget på hælene. Men da de så endelig var vågne, så lignede de sig selv igen.

VfB Stuttgart v Borussia Dortmund - Bundesliga

Onsdagens transferrygter: Liverpool viser stor interesse i Jadon Sancho

Ifølge den tidligere Liverpool-spiller Dietmar Hamann er The Reds interesseret i Jadon Sancho. Læs om dette og meget mere i onsdagens transferrygter

Sadio Mané vil ikke stå tilbage for Willems og fra næsten samme position gjorde han næsten det samme som Newcastle-spilleren. Han hamrede den op i hjørnet til 1-1.

Angriberen var dog ikke færdig. I første halvleg var han banens bedste og i klassisk Liverpool-stil fik de scoret til 2-1 på en kontra. Mané blev sendt i dybden, og i første omgang så det ud til, at Martin Dubravka vil komme først. Det gjorde han også, men bolden ramte hans knæ og gik over ham til en fri Mané, der sendt bolden i et åbent mål.

Kampen var dog ikke lukket, og i anden halvleg fik Anfield sig også en forskrækkelse, da Emil Krafth burde have udlignet, men selvom svenskeren var helt fri foran målet, så hamrede han bolden ud i Mersey-floden.

Derfor søgte hjemmeholdet det afgørende mål, og det kom – selvfølgelig – fra Mo Salah. Roberto Firmino spillede angriberen fri på en fræk hælaflevering, og egypteren lukkede kampen til 3-1.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her