• Nyhed

Liverpool dropper regeringshjælp efter massiv kritik

Anfield, Liverpool
Getty Images
Annonce

Liverpool FC har meddelt, at man alligevel ikke vil gøre brug af den engelske regerings lønhjælp til de mange medarbejdere, der er sendt hjem

Der er lige nu stor debat om lønninger i de engelske fodboldklubber, hvor der arbejdes på at finde en løsning for, hvordan man kan skære i de store spillerlønninger for at holde klubbernes økonomi oven vande.

Derfor faldt det også mange for brystet, da Liverpool for nylig meddelte, at man havde sendt en stor del af klubbens medarbejdere hjem på regeringens hjælpepakke, der skulle dække 80 procent af den totale lønsum.

Liverpool-legender som Jamie Carragher, Dietmar Hamann og Stan Collymore var blandt kritikerne, der anklagede Merseyside-klubben for at trække på regeringens ressourcer, selvom man leverede et større overskud i 2019. Nu trækker klubben da også i land.

I et skriv på Liverpools hjemmeside forklarer man således, at man beklager situationen og vil søge andre måder at dække tabene på.

På trods af det store overskud sidste år holder The Reds dog fast i, at finanserne lider, da man endnu ikke ved, hvornår der igen kan komme gang i indtægterne.