Liverpool fortsætter, hvor de slap

Norwich fik ikke et ben til jorden, da de gæstede Anfield med et hjemmehold klar fra start

Kun seks minutter holdt Norwich. Så havde Liverpool bragt sig foran i opgøret. Og meget symptomatisk var det et selvmål af Grant Hanley. Den ene af to spillere, der har erfaring i Premier League.

Så var dagen ligesom sat for gæsterne. Og hen ad første halvleg blev det bare værre og værre.

Men lad os tage det fra en ende af. Oprykkerne prøvede at spille med offensivt, men når defensiven ikke er så god som Liverpools, så er det dømt til at gå galt. Teemu Pukki viste god form, men de kunne ikke skyde sig gennem.

I den anden ende var det meget nemmere for Mo Salah, der 20 minutter inde gjorde det til 2-0. Og herefter var det kun Liverpool. På et hjørnespark kunne Virgil van Dijk næsten spadsere ind og heade bolden i mål uden at løfte en fod fra græstæppet.

Liverpool

Top fem i Premier League – ifølge expected goals

Denne års udgave af Premier League ligner lidt sig selv, men ud fra én statistik ville den have set meget anderledes ud efter kun fem runder

Og kort før pausen var det Divock Origi, der gjorde det til 4-0 på et simpelt indlæg, som forsvaret ikke kom i nærheden af.

Efter pausen blev det ikke bedre. Først var det Jordan Henderson, der ramte overliggeren og på det opføglende pres var Roberto Firmino tæt på. Dette var kun i de første to minutter.

Men langsomt gav de slip på kampen, og det gav Norwich mere plads. De fik spillet sig mere ind i opgøret, og de fik også pyntet på resultatet. Og det var selvfølgelig Pukki, der snød offsiden og scorede til 4-1, der også blev kampens resultat.

Der kom dog skår i glæden hos hjemmeholdet. Alisson måtte udgå med en skade, og det så ikke godt ud for den brasilianske målmand.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her