• Nyhed

Liverpool-ikon: Salah er selvisk

Mo Salah, Liverpool
Annonce

Skænderiet mellem Liverpool-spillerne Mo Salah og Sadio Mané er ikke med til at vise en god side af egypteren, mener Michael Owen

I 3-0-sejren over Burnley i sidste uge var Sadio Mané og Mo Salah oppe at toppes. Infighten skyldes, at egypteren ikke spillede en helt fri Mané, som nemt kunne score. I stedet prøvede han selv, og han missede chancen.

Da senegaleseren blev udskiftet havde han set sig sur på Salah, der fik en bredside mod sig for åbne kameraer. Hele episoden kommer ikke egypteren til gode, mener Michael Owen, der føler, at Salah udviser stor selviskhed i situationen.

“Når man ser på Liverpools forreste tre, så har man Roberto Firmino, der er den mest uselviske spiller. Men på den anden side har man Salah, som kun vil være en målscorer. Jeg så kampen mellem Burnley og Liverpool, og jeg undrede mig flere gange over, at Salah ikke afleverede bolden, selvom han burde have gjort det flere gange,” siger Owen ifølge Metro.

Liverpool har dog fået en perfekt start på sæsonen med fire sejre i fire kampe.