• Nyhed

Liverpool med stort overskud trods storforbrug

Jürgen Klopp. Liverpool
Getty Images
Annonce

Økonomien i Liverpool kører ligeså meget på skinner, som det gør inde på banen

Skulle man være i tvivl om, at det går Liverpool godt, så kan man nøjes med at kigge på stillingen i Premier League. Men ikke blot der kører det for klubben.

Tidligere i dag præsenterede de årsregnskabet, der sluttede den 31. maj i 2019, og de tal er sorte. Og mange.

371 millioner kroner lyder det på. Selvom det er et stykke fra rekorden på 1,11 milliarder fra sidste år, så skal det også ses i lyset af, at de har brugt hele to milliarder kroner på spillertruppen. Det er en rekord i sig selv for Liverpool. Det skriver B.T.

Det var i dette regnskabsår, at holdet købte spillere som Alisson Becker, Naby Keita og Fabinho. Samtidig forlængede de også kontrakterne med mange profiler heriblandt Mo Salah, Sadio Mané, Roberto Firmino, Andy Robertson og Trent Alexander-Arnold.

Det er også værd at huske, at det første var i juni, at Liverpool vandt Champions League, og derfor er det ikke med i regnskabet.