• Nyhed

Liverpool-profil: Vi kan mærke fansenes støtte fra stuerne

Andy Robertson, Liverpool
Getty Images
Annonce

Liverpool er snublende tæt på deres første ligatitel i 30 år, og Andy Robertson tror på, at trofæet kommer i hus

Med hele 25 point ned til Manchester City på andenpladsen og ni kampe igen, skal der et kollaps af de helt store til, hvis ikke Liverpool skal hive deres første Premier League-titel hjem, når den bedste engelske række genoptages fra 17. juni.

The Reds mangler dog stadig efter alt at dømme mindst et par sejre til regnskabet endnu, men det skræmmer ikke venstrebacken Andy Robertson, der er sikker på, at mandskabet vil komme over stregen – ikke mindst for fansenes skyld.

“Det har været 30 lange år for denne klub, og fansene kunne ikke have forestillet sig, at vi måtte vente ni uger mere, når vi var så tæt på de kampe, hvor vi forhåbentlig kunne have vundet Premier League-titlen,” udtaler skotten ifølge Goal.

“Men vi skal nok komme tilbage og i gang igen. Vi finder vores rytme igen, og forhåbentlig kan vi vinde de kampe, som vi skal vinde, og det er vores mål nu.”

“Ville vi gerne spille foran 55.000 mennesker på Anfield? Selvfølgelig. At vinde kampe og sådan uden fansene vil ikke være det samme. Men det er noget, vi ved, at vi skal igennem, og vi ved også, at fansene vil støtte os som sindssyge fra deres stuer. Den støtte vil vi kunne mærke,” tilføjer Robertson.

Efter et møde tidligere på dagen, ser det nu ud til, at Premier League-sæsonen vil blive genoptaget oven på corona-pausen d. 20. juni. Læs mere om den udvikling lige her.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.