• Transfer

Liverpool, PSG og Barcelona jagter Dolbergs holdkammerat

Getty Images
Annonce

Pedro Brazão er først lige fyldt 17 år, men en lang række af Europas største klubber er interesserede i Nice-stortalentet

13 minutter. Så lang er 17-årige Pedro Brazãos professionelle karriere på nuværende tidspunkt. De kom som indskifter for Nice mod Caen i slutningen af sidste sæson, men den manglende erfaring har åbenbart ikke afskrækket Europas topklubber. For ifølge The Mirror er en hel række af fodboldverdenens største aktører interesserede i at hente Brazão.

Både FC Barcelona, PSG, Bayern München og Sporting Lissabon skulle således have haft følehornene ude efter teenageren, der netop er født i den portugisiske hovedstad. Og nu beretter det engelske medie, at Liverpool har sat sig i kontakt med Brazãos agent med henblik på et klubskifte.

Pedro Brazão har kontrakt med Nice frem til sommeren 2022. Han har allerede spillet to kampe for Portugals U19-landshold trods sin unge alder. Liverpool har allerede hentet Takumi Minamino og Joe Hardy til klubben i dette transfervindue.