• Kamp

Liverpool satte United på plads

Virgil van Dijk, Liverpool
Getty Images
Annonce

Manchester United havde ikke meget at byde på i opgøret i Liverpool, som værterne burde have vundet med mere

Hvis det ikke var for Manchester United, så havde Liverpool stadig maksimumpoint på dette tidspunkt i sæsonen. Måske var der tale om lidt indebrændthed over dette faktum, men Liverpool fik taget sin revanche og vandt sikkert på hjemmebane.

Som gennem hele sæsonen satte hjemmeholdet sig hurtigt på løjerne. United prøvede at trække tiden og tempoet ud af opgøret, og det lykkedes de også med i begyndelsen.

Men Virgil van Dijks mål satte en hurtigt stopper for det. Efter et kvarter hamrede Trent Alexander-Arnold et hjørnespark ind i panden på hollænderen. David de Gea var uden chance inde på stregen.

Herefter gik det hurtigt. Få minutter senere curlede Roberto Firmino en bold i kassen, efter de Gea mistede håndtaget på bolden i en duel med van Dijk. United var rasende over, at målmanden ikke fik frispark, og her kom VAR dem til gode, da den blev kigget i gennem, og målet blev annulleret.

Pausen kom, men det hjalp ikke gæsterne, der burde have været bagud med mere end et. Jordan Henderson ramte stolpen var kort afstand, og Mo Salah fejlede i sit indgreb, da han skulle lægge en inderside på Andy Robertsons indlæg.

Største mulighed for United kom til Anthony Martial. Han kombinerede sig gennem med Andreas Pereira og fik en stor chance, men franskmanden kanonerede bolden over målet. Og så længe det kun var et mål, der skilte dem, så levede kampen.

Det vidste gæsterne også, og de kom til sidst også længere frem på banen. De blev dog holdt til langskud, som dog var kompetente, men ikke udgjorde en stor trussel for Alisson.

Og heller ikke for Liverpools føring, som holdt resten af kampen. Faktisk fik Mo Salah også scoret til allersidst, da United satsede alt.