Liverpool-slider: Vi tager revanche mod Fulham

Liverpool tabte overraskende 2-0 til Røde Stjerne i Champions League denne uge, men Jordan Henderson fortæller, at holdet er klar til at svare igen mod Fulham

En af Champions League-ugens helt store overraskelser var Liverpools 2-0-nederlag til Røde Stjerne.

Nederlaget kom som et chok for de fleste, men nu fortæller Jordan Henderson, at Liverpool er klar til at revanchere nederlaget, når Merseyside-klubben tager imod Fulham søndag eftermiddag.

“Det er uundgåeligt i moderne fodbold, at folk vil drage konklusioner med det samme for at få hurtige svar på hvorfor og hvordan, men vi bliver nødt til at kigge på det større billede og forblive fokuserede på alle de ting, vi har gjort virkelig godt, og fokusere på, hvad vi kan opnå fremadrettet,” siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Som manageren tit siger, er det altid vigtigt at bibeholde en balanceret forståelse og perspektiv efter et resultat, uanset om det blev en sejr, en uafgjort eller et nederlag.”

Sturridge får karantæne og bøde for brud på bettingregler

Daniel Sturridge må ikke spille fodbold i de kommende to uger og skal betale 620.000 kroner i bøde Den engelske fodboldspiller Daniel Sturridge er blevet...

Henderson fortællere derudover, at det er vigtigt at sætte sig ned og snakke sammen efter et nederlag, så man kan forhindre, at det ikke sker igen.

“Det er endda endnu vigtigere at sætte sig ned med chefen, personalet og dine holdkammerater og kigge på, hvordan vi kollektivt kan sikre os, at det ikke sker igen og bruge de indsigter på træningsbanen og i kampene,” siger englænderen, der er sikker på, at Liverpool vil give et klart modsvar på nederlaget mod Fulham søndag.

“Jeg er sikker på, at man kommer til at se en reaktion fra os i eftermiddag, og vi vil være i kontrol fra første fløjt. Vi vil forsøge at gøre alting rigtigt både i forhold til, hvordan vi forsvarer som hold, og hvordan vi angriber,” afslutter Henderson.

Kampen mellem Liverpool og Fulham starter klokken 13.00 søndag.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her