• Transfer

Lørdagens transferrygter: Nu går Chelsea efter Bayern-stjerne

FC Bayern Muenchen v 1. FSV Mainz 05 - Bundesliga
Getty Images
Annonce

Chelsea er ikke færdig med at handle, og denne gang gælder det forstærkninger til venstrebacken. Læs om dette og meget mere i dagens transferrygter!

Chelsea FC har allerede handlet godt ind til den kommende sommer, da man tidligere sikrede sig Hakim Ziyech i Ajax, og senest Timo Werner i RB Leipzig.

Frank Lampard er dog ikke færdig med at bruge penge, da man også mangler kvalitet til defensiven, og de seneste rygter går på Bayern München-stjernen David Alaba, der tidligere har luftet tanken om at prøve Premier League af. (The Sun)

Storklubber i kø for Arsenal-talent

Efter sine eskapader mod Brighton er Matteo Guendouzi angiveligt røget på transferlisten i Arsenal, da Mikel Artetas tålmodighed med stortalentet er opbrugt.

Det skulle Real Madrid og FC Barcelona lure på at udnytte, men de er langt fra de eneste storklubber, der er ude med snøren. Også Manchester United, PSG, Inter og Atlético Madrid er efter sigende interesseret i den 21-årige franskmand. (L’Equipe via Daily Mail)

Inter hapser Real Madrid-spiller

Der er fortsat stor tvivl om, hvad der skal ske med Achraf Hakimi, der til sommer afslutter to års lejeophold i Borussia Dortmund.

Som det ser ud nu, vender marokkaneren tilbage til Real Madrid, men da Dani Carvajal allerede sidder tungt på pladsen som højreback, er det tvivlsomt, at Hakimi stiller sig tilfreds med en reserverolle.

Derfor har Inter meldt sig ind i kampen, og ifølge et engelsk medie skulle italienerne allerede have en kontrakt klar til den hyperoffensive back.

Arsenal jagter billig Porto-dynamo

Med Matteo Guendouzi på vej ud af døren, kommer der mere mangel på dygtige midtbanespillere i Arsenal, end der er i forvejen, men Premier League-mandskabet har angiveligt allerede udset sig en erstatning.

Der er tale om den defensive slider, Danilo Perreira, som ifølge ESPN kan hentes voldsomt billigt.

Chelsea-keeper på vej til Valencia

Der kan dog også se ud til at ryge spillere ud af svingdøren i Chelsea, og målmand Kepa Arrizabalaga er én af dem.

Den spanske keeper rygtes på vej tilbage til La Liga, hvor Valencia skulle stå klar med en toårig lejeaftale, der potentielt kan ende i et permanent skifte.

Læs mere herunder.

Har du ikke downloadet ronaldo.com-appen, hvor du kan se de fedeste videoer og læse de seneste fodboldnyheder, kan du gøre det via linket nedenfor.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.