• Transfer

Lokalt Lazio-medie melder Durmisi på vej til Brøndby IF

Getty Images
Annonce

Ifølge et mindre lokalt Lazio-orienteret medie er venstre backen Riza Durmisi på vej tilbage til Brøndby IF i den danske Superliga

Riza Durmisis skifte til Lazio i den italienske Serie A har langt fra været en dans på roser for den danske back.

Han er netop vendt tilbage til klubben efter et lejeophold i OGC Nice, hvor det heller ikke blev til meget spilletid, og der er ingen tvivl om, at han med stor sandsynlighed er på udkig efter en ny arbejdsgiver forud for den kommende sæson.

Spørgsmålet er bare, hvor det bliver. Skal man tro det mindre lokale Rom-medie La Lazio Siamo Noi, er han på vej tilbage til Brøndby IF, der ifølge dem allerede har afgivet et tilbud på den 26-årige wingback.

Historien er ikke at finde i nogle af de større italienske medier, hvorfor den nok skal tages med et gran salt.

Durmisi har dog tidligere udtalt, at han en dag vil tilbage til Brøndby, hvilket han har lovet fansene. En ting er dog lysten. Der er dog også en potentiel transfersum og en markant løn, der skal betales til den hurtige wingback, såfremt man skal lykkes med at hive ham tilbage på den københavnske vestegn.

Han og andre tidligere Brøndby-spillere var hurtige til at reagere efter Kamil Wilczeks chokskifte til FCK, hvilket du kan læse mere om herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.