• Transfer

Lokalt medie: Samuel Mraz forlader Empoli

Samuel Mraz, Brøndby IF, BIF
Getty Images
Annonce

Ifølge det italienske medie PianetaEmpoli har Empoli ikke tænkt sig at beholde Samuel Mraz, som de netop har fået retur fra Brøndby IF

Brøndby IF valgte ikke at benytte forkøbsretten på den slovakiske angriber Samuel Mraz, som de havde lejet i Empoli for 2019/20-sæsonen.

Det ser dog ikke ud til, at Mraz kommer til at fortsætte i Serie B-klubben, for ifølge det lokale medie PianetaEmpoli er den 23-årige angriber meget tæt på et skifte til Polen.

Det er Zaglebie Lubin fra den bedste polske række, Ekstraklasa, der skulle være klar til at købe Mraz fri af Empoli i håbet om, at han bliver deres nye goalgetter i den kommende sæson.

Mraz nåede at spille 23 kampe for Brøndby, hvor det blev til 5 kasser.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.