• Nyhed

Lössl tager kampen op med engelsk landsholdskeeper: En god udfordring

Annonce

Jonas Lössl har skiftet nedrykkede Huddersfield ud med Everton, og danskeren er klar til at kæmpe med Jordan Pickford om spilletiden

30-årige Jonas Lössl har rigeligt med Premier League-erfaring fra tiden med Huddersfield, og danskeren er da også lykkedes med at forblive i den bedste engelske række på trods af den klubs nedrykning. Nu hedder arbejdsgiveren Everton, og opgaven lyder som udgangspunkt på at agere backup for Jordan Pickford.

Men danskeren er klar til at tage kampen op om positionen som førstevalg mellem stængerne. Og manager Marco Silva opfordrer ham endda til det fortæller Lössl nu.

“Jeg har hørt om deres grunde (til at købe mig, red.), og det er en stor, stor klub. Det er den største klub, jeg har været i nærheden af, så det var en rolle jeg godt kunne se mig selv i,” udtaler han til The Liverpool Echo.

“De (Everton, red.) ønskede, at jeg kom og lagde pres på Pickford, og de har sagt, at jeg skal gå efter det og tage chancen.”

“De kan godt lide mig som målmand. De kan lide min stil og mener, at jeg vil passe ind hos Everton. Så de ville have, at jeg kommer, udvikler mig og ser, hvor langt det rækker.”

“Det er en god udfordring. Jeg er blevet presset tidligere i min karriere – især i Danmark, når jeg har været under pres -, og jeg kan godt lide det. Det bringer noget godt frem i mig,” tilføjer Lössl.

Det bliver dog ikke nogen let opgave at slå Jordan Pickford af. Det engelske førstevalg spillede sidste sæson alle 38 Premier League-kampe for Everton.