Löw vil afværge stort pres med sejr over perfekte nordirere

Efter nederlaget på 2-4 til Holland kan Tyskland komme under stort pres i EM-kvalifikationens gruppe C

Et dårligt resultat i Nordirland mandag aften kan sætte Tyskland under stort pres i EM-kvalifikationens gruppe C.

På tronen sidder nordirerne nemlig efter en indtil videre perfekt kvalifikation, der har resulteret i fire sejre af fire mulige for holdet fra Storbritannien.

Samtidig tabte Tyskland fredag 2-4 på hjemmebane til Holland, og den tyske landstræner, Joachim Löw, føler, at tre point er nødvendige i mandagens kamp.

“Vi bliver nødt til at vinde. Vi skal angribe kampen, så vi forlader banen som vindere,” siger landstræneren.

Nederlaget til Holland var Tysklands første, efter at Löw i marts rensede gevaldigt ud på holdet og gav profilerne Jérôme Boateng, Mats Hummels og Thomas Müller sparket.

“Vi skal samle de unge spillere op og give dem en følelse af, at de kan være stærkere. Jeg er sikker på, vi vil se en reaktion mandag,” siger Löw.

Ter Stegen svarer igen på Neuers spydige kommentar

Marc-André Ter Stegen mener har svaret igen på Manuel Neuers kommentar og kalder Bayern München-keeperen for upassende 

Men selv om Nordirland spiller for spiller bør være en nemmere opgave end det stjernespækkede hollandske hold, er det bestemt ikke en walkover, advarer målmand og anfører Manuel Neuer.

“Vi ved, at alt kan ske i fodbold. Det oplevede vi selv i 2018, så det er vigtigt, at vi tager kampen seriøst,” siger han til Bild.

“Det er ikke en ideel kamp for os at spille på udebane i Belfast lige nu. De har vundet alle deres kampe indtil videre, og det er altid svært at score på sådan nogle modstandere.”

Nordirland har hentet 12 point af 12 mulige, men mangler dog stadig at møde Tyskland og Holland, der anses som gruppens favoritter.

Tyskland har taget ni point og Holland seks. Hollænderne har spillet en kamp færre.

/ritzau/AFP

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her