Lukaku netter igen: Inter vinder Derby della Madoninna og fører stadig Serie A

Inter Milan, AC Milan

Inter var for stærke for bysbørnene fra AC Milan og vandt årets første lokalderby 2-0 på mål af Marcelo Brozovic og Romelu Lukaku

Sæsonens første Derby della Madonnina blev skudt igang på San Siro lørdag aften, hvor AC Milan var hjemmehold mod Inter Milan på deres fælles bane.

Det var dog klart Inter, der havde støvlerne bedst på i første halvleg. Antonio Contes mandskab havde flere gode chancer og især Danilo D’Ambrosio kom i centrum. Kantspilleren brændte helt utroligt for frit mål, da Gianluigi Donnarumma gav ham en retur, som han fra få meters afstand sendte på stolpen.

Han fik chancen for at gøre det godt igen kort efter med et flot saksespark. Men igen stod Donnarumma i vejen, og da Lautaro Martinez sendte returen i mål stod han i offside, hvilket VAR opdagede.

video

Så du det?: Faldskærmsudspringer invaderede Serie A-kamp

En faldskærmsudspringer indvaderede gårsdagens Serie A-kamp mellem Inter Milan og Sassuolo

Der kom ikke scoringer i første halvleg, men i anden fik Inter hul på bylden. De skulle dog bruge en hjælpende fod fra stortalentet Rafael Leão, der på uheldig vis fik rettet Marcelo Brozovic’ langskud af, så det snød en chanceløs Donnarumma i målet.

AC Milan kunne ikke finde et modsvar på åbningsmålet, og så kunne Inter i stedet øge til 2-0. Nicolo Barella fandt Romelu Lukaku i feltet, og den store angriber steg flot op og headede bolden elegant ind ved den fjerne stolpe.

Kampen endte derfor 2-0, og det var Inters fjerde sejr på stribe fra sæsonstarten, hvorfor de stadig fører Serie A.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her