• Transfer

Lyngby BK forlænger med lejesvend

Getty Images
Annonce

Også i foråret skal Frederik Schram tørne ud for Lyngby, efter lejeaftalen er blevet forlænget med SønderjyskE

I sommer hentede Lyngby den islandske målmand Frederik Schram på en lejeaftale fra SønderjyskE. Målmanden har dog kun fået en pokalkamp, men de kongeblå har alligevel valgt at forlænge aftalen med ham, så den løber for resten af sæsonen. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

“Frederik har været top professionel hos os, hvor han har trænet hårdt og indgået rigtigt godt i gruppen i det halve år, han har været hos os. Han har nogle af de værdier, som vi gerne vil se hos vores spillere, og han bidrager til kulturen i klubben med en stærk indstilling både på og udenfor banen. Derudover er han en dygtig målmand med stort potentiale, som vi gerne vil være med til at udvikle. Derfor giver det rigtig god mening at forlænge med Frederik, og vi ser frem til at fortsætte samarbejdet,” siger klubbens sportschef, Birger Jørgensen.

Udover pokalenkampen er det blevet til tre kampe for reserverne for den islandske VM-målmand.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.