• Nyhed

Lyngby knækkede Brøndby i første Superliga-test

Lyngby - Brøndby
Viasat
Annonce

Lyngby og Brøndby tørnede sammen i den første af klubbernes to interne træningskampe, og her trak De Kongeblå sig sejrrigt ud

Torsdag aften var første møde mellem to Superliga-klubber i lang tid, da Lyngby Boldklub og Brøndby IF havde arrangeret den første af to træningskampe mod hinanden.

Kampen blev spillet med tre halvlege på 40 minutter hver, og dermed blev der plads til minutter til et hav af spillere, hvilket også betød, at man kunne se et par af klubbernes yngre materiale.

Det var dog en af de mere etablerede spillere, der åbnede målscoringen tidligt i kampen, da Lyngbys Gustav Marcussen lagde bolden det sidste stykke over stregen efter et hjørnespark.

Næste mål kom først i tredje og sidste halvleg, da den kun 17-årige Filip Panjeskovic bragte Lyngby foran med 2-0, ligeledes efter en hjørnesparkssituation.

Dermed har Brøndby revanche til gode til på tirsdag, hvor samme opgør spilles på Brøndby Stadion.

Hvis du ikke allerede har hentet ronaldo.com-appen, hvor du får de seneste nyheder og videoer fra Superligaen, kan du hente den via linket herunder.